 |
| PLANTAGEEJERENS DATTER AFPRESSE DE ANSATTE |
Plantageejerens Datter Monica er en forkælet egoistisk møgso! Og hun er bestemt ikke bleg for at bruge sin position som Far's lille øjesten, til at få hvad hun peger på!
Storybook til den seneste video:
Denne dag er da heller ikke spor anderledes. Så da Monica går over gårdspladsen med målrettede skridt, véd alle gårdens ansatte at hun er ude på noget, så de forsvinder i al hast ud af syne. Kloge af skade vidste de at der som regel aldrig kom noget godt ud Monica's tilstedeværelse.
Monica forsvandt ind gennem stalddøren og i næsten samme sekund kom 2-3 ansatte løbende ud af staldens modsatte ende. Monica kneb øjnene sammen i halvmørket og så sig søgende omkring. Målet for hendes søgen; Plantagens Formand gennem de sidste 20-25 år, George, havde i al hast søgt skjul i én af båsene og bad en stille bøn til at Monica ville forsvinde igen, men ak nej!
''George!'' lød Monica's skingre stemme hele vejen gennem stalden og lyden af den fik George til at krybe endu mere sammen i hjørnet. ''Jeg véd du er herinde George!'' lød den skingre stemme igen. ''Du kan ligeså godt komme frem inden jeg finder dig! Så bli'r det nemlig værst for dig selv! Monica stampede vredt i gulvet og fnøs! ''George! Det er sidste chance!''
George sukkede dybt og vidste hun ville skabe en helvedes ballade for ham, så han rejste sig slukøret og luskede ud til kællingen, mens han bandede indædt for sig selv.
Nå! Dér er du! Det var du længe om! - Monica skulede olmt på den store muskuløse ibenholt sorte mand og med ét lyste hendes ansigt op og hun nærmest smilede, hvis man da kunne kalde den grimasse for et smil!!?
''Hvad kan jeg gøre for dem i dag Frøken Hansen??!'' Han hang med skuldrene, nervøs for hvilke planer hun havde med ham i dag! Hun kom nærmere og George fik færten af hendes parfume, en svag duft af lavendel og roser.
Hun kom helt hen til ham og stod nu med hænderne plantet på hofterne og kiggede op på ham. George bemærkede hvor smukke hendes øjne var; Store blå/grønne med et stænk af ravgyldent. Hendes mund. De bløde røde læber. Brysterne der var gemt bag et stramt snørrekorset, der dog ikke formåede at skjule hendes feminine skikkelse! De runde bryster, den flade mave. De fyldige hofter, benene, de lange slanke ben! Som regel gemt under en kjole der mest af alt mindede om en gammel lampeskærm og bestemt ikke komplimenterede den flotte krop der gemte sig nedenunder!
George for Helvede!!? Monicas stemme rev ham brat ud af sin lille drøm om Plantageejerens Datter! Du skal gøre noget for mig og jeg vil ikke høre noget brok! George kiggede på den flotte kvinde foran ham og undrede sig stille over hvordan en så smuk person kunne være så gennemsyret af manipulation, ondsind og total mangel på empati! Når bare hun fik hvad hun ville have, så sk**e værre med resten!
Pludselig slog Monicas stemme om og med ét blev den blødere, lavere, en anelse hæs og faktisk en smule kælen!!? Kælen... Det kunne kun betyde én ting! Og George's bange anelser blev hurtigt bekræftet da Monica vendte ryggen til ham og sagde han skulle løsne snørerne i hendes kjole! Han sukkede, vidste at det ikke hjalp en tøddel at protestere, så han trak i snoren så sløfen gik op. Så hev han blidt i snor efter snor indtil de alle var løsnede og smidig som en panther - Og sikkert lige så dødelig tænkte George stille - fik Monica vredet sig ud af det stramme tøj. Kjolen faldt ned omkring hendes fødder og hun sparkede den arrigt væk. Korsettet! snerrede hun til George, der åndede lettet op, for nu kunne han kende hende igen: Gode gamle mavesure Midaldrende pulverheks!
Han gjorde som han fik besked på og kort efter havde Monica befriet sine bryster fra det stramme Viktorianske Korset og stod nu kun i Mammelukker og en underkjole ned til knæene. Ikke sexet men i det mindste kunne man skimte hendes guddommelige kvindelige former, hvis solen skinnede gennem det lette hvid stof. Et syn George havde bevidnet mange gange gennem årene og med tiden var han også blevet klar over at Monica gjorde det helt bevidst, udelukkende for at vise alle de mandlige slaver på Plantagen hvor velskabt hun var og til tider provokerende fræk og nærgående. Hun lokkede dem. Pirrede dem. Lagde op til dem, bød sig til som en tæve i løbetid, men kun dertil og ikke ét skridt længere! Hun kendte grænsen og gik altid liiige over stregen, for at vise de sorte muskuløse mænd at hun var lige foran dem, men så aldeles uopnåelig at hun ligeså godt kunne ha' været på den anden side af kloden!!!
George stod nervøst og afventede hvilket våben Monica ville trække i dag... Og der gik ikke længe før hun gjorde sine hensigter klare!
Uden den mindste usikkerhed eller tøven i stemmen sagde Monica: ''George, jeg har bemærket hvordan du 'tilfældigt' lufter den dér store sorte tissemand, når du tror jeg ikke ser det!'' Nu har det stået på længe nok og i dag vil jeg ha' dig til at vise mig at du også véd hvordan man tilfredsstiller en kvinde!!
George krympede sig og sagde pibende; Jamen Missy, det går da overhovedet ikke. Hvis Bossen opdager det, ryger jeg en tur i svedkassen , for ikke at nævne jeg får en omgang pisk af forvalteren.
Monica kiggede på den store sorte formand med hænderne igen plantet solidt på hofterne og nu var hendes blik iskoldt og George var klar over at hun havde en trumf oppe i ærmet.
Hendes mund formede et ondskabsfuldt smil og ud gennem den sammenbidte mund sagde hun: Du knepper mig i dag! Du hiver din sorte pissemand frem og gøt den stiv i en fart! Hvis ikke!!! George sukkede; Nu kom dødsstødet; Så fortæller jeg Far at du har taget af kornet til eget forbrug!
George stivnede! Hvor fanden vidste hundet fra??! Ikke at det gjorde nogen forskel. Hun havde ham lige hvor hun ville og igen måtte han efterkomme hendes befalinger!
EmoticonEmoticon